John udtaget til U19-landsholdet
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 29. september 2014
Sebastian John er udtaget til to testkampe med U19-landsholdet.
Viborgs talentfulde U19-målmand, Sebastian John, er igen udtaget til det danske ungdomslandshold, der spiller to testkampe mod Ukraine i Roskilde og Ballerup den 9. og 11. oktober.
Testkampene mod Ukraine er de sidste kampe inden det går løs med EM-kvalifikationen i november.
Sebastian John fik tidligere i september måned debut på det danske U19-landshold, da han spillede hele kampen i 2-1-sejren over Sverige. John har også tidligere optrådt på både det danske U17- samt U18-landshold.