Sebastian John med i dansk remis
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 13. oktober 2014
Sebastian John spillede hele kampen, da det danske U19-landshold delte 2-2 mod Ukraine.
I den forgangne uge har landets bedste fodboldspillere fra årgang 1996 og 1997 været samlet til landsholdssamling på Sjælland. Udover træning i DBU-regi, spillede U19-landsholdet også to venskabskampe mod Ukraine den 9. og 11. oktober.
I lørdagens kamp blev det til fuld spilletid for FK Viborgs Sebastian John, da Danmark og Ukraine delte 2-2 i Ballerup Idrætspark.
Kampen var Johns anden U19-landskamp, mens han tidligere både har optrådt for det danske U17- samt U18-landshold.