100 kampe i kløvertrøjen
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 11. november 2014
Jeff Mensah har spillet 100 kampe for Viborg FF. Det blev markeret inden kampen mod AC Horsens.
Jeff Mensah har rundet en imponerende milepæl for den blot 22-årige midtbanespiller. Han har således allerede repræsenteret Viborg FF 100 gange, og det blev markeret inden hjemmekampen mod AC Horsens.
-Det er en lidt speciel følelse. Det er stort allerede at have spillet 100 førsteholdskampe, men det gør det hele lidt mere specielt, at det er 100 kampe for Viborg FF, i den klub og den by, hvor jeg er vokset op. Så jeg er ret stolt, lød det fra Jeff Mensah.
Mensah skrev sin første professionelle kontrakt med klubben i 2010, og har spillet i Viborg FF i hele sin karriere.