Gotfredsen tilbage på træningsbanen
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 27. januar 2015
Nicholas Gotfredsen er endelig skadesfri og er igen tilbage på træningsbanen med resten af truppen.
Tilbage i september sidste år måtte Nicholas Gotfredsen lade sig udskifte i en hjemmekamp mod Fredericia med voldsomme smerter i knæet, og siden da har den 25-årige midtbanespiller siddet udenfor med et beskadiget ledbånd.
Nu lysner det dog for Gotfredsen, der i dag var tilbage i fuldt vigør på træningsbanen med sine holdkammerater.
Det samme var Kristoffer Pallesen, Patrick Bang, Babajide Ogunbiyi og Søren Reese, mens det nu kun er Serge Deble, der døjer med skadesproblemer.