Fem spillere til DBU-samling
Når de bedste U15-spillere vest for Storebælt i dag mødes til samling i DBUs Talentcenter i Tilst vil de grøn-hvide farver være stærkt repræsenteret.
Således har Viborg FF hele fem spillere udtaget til talenttræning i DBU-regi. Der er tale om spillerne Emil Jakobsen, Nikolaj Leth, Lucas Lund Pedersen, Oliver Haurits og Emil Frederiksen. Alle er fra den talentfulde årgang 2000. Faktisk var en sjette spiller, Oskar Dyring, også udtaget, men han er desværre skadet.
Flere gange om året afholder DBU talenttræning i henholdsvis Talentcenter Vest i Tilst og Talentcenter Øst i Ballerup for at optimere talentudviklingen i samarbejde med klubberne. Udover træningen kan spillerne også se frem til en intern træningskamp i løbet af de to dages ophold i Tilst.
I løbet af efteråret har hele 13 FK Viborg-spillere deltaget i en eller flere talenttræninger.