Rask og Kamper besøgte Danske Bank
Sport |
Af: Jessica Emiliana | 15. oktober 2015
I fredags var Mikkel Rask og Jonas Kamper på besøg til et kundearrangement i Danske Bank i Viborg, hvor der blandt andet blev delt billetter ud til superligafodbold på Energi Viborg Arena.
Arrangementet var for alle bankens kunder, både børn og voksne, og der var pyntet op i VFF farver ligesom der blev serveret grøn saftevand og grøn VFF kage.
Eftermiddagen stod også på præcisionsskydning på mål som var sat i banken i dagens anledning, imens de to VFF-spillere også stod klar til at skrive autografer og få taget billeder med de fremmødte.