Gratis bustur til derby
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 26. oktober 2015
Fanklubben The Green Pride arrangerer gratis bustur til lokalderbyet mod FCM i Herning på lørdag.
På lørdag spiller Viborg FF det vigtige lokalderby mod rivalerne fra FCM. Kampstart på MCH Arena i den vestlige del af Midtjylland er klokken 20.
Fanklubben The Green Pride arrangerer gratis bustur til opgøret, og der vil være afgang fra Café PitStop på Vestervangsvej klokken 18. Du kan tilmelde dig turen direkte hos TGP på telefon 6160 1896.
Der er plads til 150 personer, og det er efter først til mølle-princippet.
Vi ses i Herning!