Fortjent derbysejr
Viborg vandt fortjent dagens lokalderby med 2-4 i en kamp, hvor VFF opgøret igennem via hård fight og hurtige omstillinger gav hjemmeholdet svære arbejdsbetingelser.
Fra kampens start var det VFF, der styrede spillet. Med et aggressivt pres gjorde gæsterne det svært for det sortklædte hjemmehold. Viborg kom frem til gode muligheder og kunne ved flere lejligheder, med lidt held, have bragt sig front.
I det 20. minut kom forløsningen så. Efter Deble havde afdriblet FCM´s Kian Hansen, sendte den lille ivorianer bolden indover til Osama Akharraz, der sikkert headede bolden i kassen. Som resultat af scoringen forsøgte FCM at presse udeholdet, men en disciplineret defensiv indsats fra VFF, forhindrede de forsvarende danske mestre i for alvor at blive farlige. Et kvarter før tid fordoblede Viborg føringen. Et hjørnespark endte for fødderne af Serge Deble, som udplacerede Mikkel Andersen i Midtjylland-målet.
Til trods for et minimum af scoringsmuligheder fik FCM i det 34. minut reduceret. André Rømer kom til baglinjen og lagde en præcis aflevering ind til Mikkel Duelund, som reducerede til stillingen af 1-2. I den sidste periode af halvlegen lagde FC Midtjylland et tungt pres på Viborg-mandskabet, men Johnny Mølbys tropper stod godt imod og kunne gå til pause foran med et enkelt mål
Fra anden halvlegs begyndelse bølgede spillet frem og tilbage. Begge hold kom til chancer, men den sidste skarphed manglede. Et kvarter inde i anden halvleg udlignede hjemmeholdet, da Erik Sviatchenko satte pandebrasken på en ripost og derved bragte lighed i målregnskabet.
På trods af udligningen fortsatte VFF med at kæmpe og kort efter gav det pote. Deble drev bolden frem i et kontraangreb, der kulminerede med at Viborgs nummer 28 sendte et indlæg i feltet, hvor Osama Akharraz, for anden gang i opgøret, headede mandskabet fra Den Gamle Hovedstad i front. I minutterne efter målet skiftedes holdene til at have momentum, mens spillet var meget præget af mange dueller og stor intensitet
I kampens sidste kvarter pressede FCM hårdt på for endnu en udlignende scoring, men en velorganiseret og opofrende VFF-defensiv holdte Midtjylland fra åbne muligheder. Grundet den offensive satsning var hjemmeholdet sårbare overfor kontraangreb, og 1 minutter før tid drog de hvidblusede gæster maksimal nytte af dette. Fra kanten af feltet huggede Lukas Lerager til bolden, der via Kian Hansen gik i mål til slutresultatet 2-4.
FC Midtjylland-Viborg FF
0-1 Osama Akharraz (20.)
0-2 Serge Deble (30.)
1-2 Mikkel Duelund (35.)
2-2 Erik Sviatchenko (62.)
2-3 Osama Akharraz (67.)
2-4 Selvmål af Kian Hansen (89.)
Startopstilling
Peter Friis-Jonas Thorsen, Mikkel Rask, Søren Reese, Kristoffer Pallesen-Osama Akharraz, Lukas Lerager, Jeppe Grønning, Jonas Kamper- Jeppe Curth, Serge Deble
Indskiftninger
Marcel Rømer for Jeppe Curth (87.)
Christian Sivebæk for Serge Deble (90.)
Babajide Ogunbiyi for Osama Akharraz (91.)
Kort
Gult: Serge Deble