Tag med fanklubben til Aalborg
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 02. december 2015
Tag med fanklubbens bus til årets sidste kamp. Busturen til udekampen i Aalborg koster 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for ikke medlemmer.
Mandag aften spiller Viborg FF årets sidste kamp i Alka Superligaen, når Johnny Mølby og holdet skal på en svær opgave på udebane mod AaB. Kampstart er klokken 19, og vi håber at se en masse viborgensere på lægterne til at bakke holdet op i det vigtige opgør.
Fanklubben arrangerer som sædvanligt bustur til kampen, og der vil være afgang fra Café PitStop klokken 17. Turens pris er 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for ikke medlemmer.
Du kan tilmelde dig turen på 61 60 18 96.