Lodtrækning til Klub 96 Mesterskabet
Årets Klub 96 Mesterskab spilles lørdag den 16. januar i Møllehøjhallen i Bruunshåb. Jeppe Curth og Jonas Kamper har trukket lod om puljerne.
Traditionen tro afholder vi igen i år Klub 96 Mesterskabet, som er det årlige mesterskab i indendørs fodbold for sponsorer. 16 hold er tilmeldt, og til hver af holdene vil en spiller fra førsteholdstruppen i Viborg FF spille med.
Turneringen spilles lørdag den 16. januar i Møllehøjhallen i Bruunshåb, og her skal Nørlem Invest forsøge at genvinde den prestigefyldte titel, som de har vundet de seneste tre år. Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi til en hyggelig dag, hvor hele spillertruppen er til stede.
Vi har trukket lod om puljerne og spillerne, og for at sikre, at det hele er gået korrekt til, er det de altid pålidelige Jeppe Curth og Jonas Kamper, der har trukket navnene op af bowlen.
Se lodtrækningen her: