Gratis entré på Sydtribunen
På søndag sparkes forårssæsonen i Alka Superligaen i gang igen, og samtidig er det dagen, hvor vi indvier den nye Sydtribune for fans og familier på Energi Viborg Arena.
I den anledning er der GRATIS ENTRÉ for alle på Sydtribunen til kampen mod FC Nordsjælland. Indgang til tribunen kan både tilgås fra indgang 1 og indgang 6.
Vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores aktive fans, som fremover bliver flyttet fra hjørnet af Syd ind til midten bag målet. Det har længe været et ønske fra fansene, og vi håber, at de nye muligheder danner grobund for at tiltrække endnu flere aktive fans. Den midterste tredjedel af tribunen vil være uden sæder, så de aktive fans kan stå op, mens de to resterende tredjedele i hver side vil være med sæder.
Vi fastholder samtidig vores Green Kidz-område under Vesttribunen ved indgang 1.
Find de grønne farver frem, tag VFF-halstørklæde og trøje på, og kom Sydtribunen på søndag. Vi har brug for din opbakning i jagten på de tre point!