U17-topscorer indkaldt til landshold
Sport |
Af: nk | 08. marts 2016
Oliver Haurits er rejst med holdkammeraten Nikolaj Leth og resten af det danske U16-landshold til Holland.
Det danske U16-landshold er netop rejst afsted til træningsturnering i Holland, og med ombord er to spillere fra FK Viborg. I februar blev U17-anfører Nikolaj Leth udtaget, og nu har landstræner Per Holm også efterudtaget Oliver Haurits. Den unge angriber får dermed mulighed for debut i den rød-hvide trøje.
Haurits spiller til dagligt også på U17-holdet i FK Viborg, og har for nyligt skrevet kontrakt med klubben.
U16-landsholdet skal møde Frankrig, Italien og Holland og vender tilbage til Danmark den 13. marts.