Velkommen til nye viborgensere
Sport |
Af: nk | 12. oktober 2016
Da Viborg Kommune tirsdag aften på et velkomstmøde på Rådhuset bød velkommen til omkring 150 nye viborgensere, var Viborg FF også en del af programmet.
Her var Christian Keller på talerstolen, hvor han bød velkommen til byens nye ansigter, og fortalte om sin egen ankomst til byen, hvor han nu har boet i adskillige år over to omgange. Christian Keller opfordrede også byens nye borgere til at komme på stadion og bakke op om sporten i Viborg.
Derudover var George Fochive og Sebastian John også med, og efter det formelle møde var de tre spillere at finde ved VFF-standen, hvor der blev informeret om tilbud til børn, mens der også blev uddelt billetter til næste hjemmekamp på Energi Viborg Arena.
Endnu engang; velkommen til de nye viborgensere!