Energi Viborg Arena
Adresse
Energi Viborg Arena
Stadion Allé 7
8800 Viborg
Ordensreglement
1. Fremvisning af billetter, adgangskort eller anden akkreditering, som giver ret til ophold på stadion, skal ske til en hver tid på opfordring fra kontrollører, politi eller anden myndighed. Desuden skal man være villig til at lade sig visitere af en kontrollør.
2. Tilskuere skal indtage den plads, der er anført på billetten, medmindre anden plads anvises af kontrollører eller andet personale.
3. Optagelse af levende billeder eller lyd og videregivelse af informationer fra kampen, tribuner og de øvrige stadionområder til kommercielt brug er ikke tilladt - uanset fremgangsmåde.
4. Dækning af skilte og reklamebander med bannere er ikke tilladt uden forudgående aftale.
5. Racistiske, homofobiske og andre nedsættende eller diskriminerende ytringer er strengt forbudt
6. Der kan blive taget billeder eller video af dig, når du er gæst til Viborg FF's arrangementer på Energi Viborg Arena. Din deltagelse i arrangementet er automatisk en accept af, at Viborg FF kan bruge disse billeder og videoer til artikler på hjemmesider, på sociale medier eller til PR/marketing.
7. Videoovervågning på stadion kan forekomme af sikkerhedshensyn.
8. Overtrædelse af Superligaens ordensreglement vil uden videre kunne medføre bortvisning og eventuel afgift og / eller karantæne fra stadion. Bortviste gæster har ikke krav på at få deres billet eller adgangskort refunderet.
9. Lokale stadionreglementer og kontrollørernes anvisninger skal tillige efterleves.
10. Ovenstående punkter er ikke udtømmende.
Forbud og afgifter for overtrædelser
Det er forbudt at forcere hegnet omkring fodboldbanen eller på anden vis opnå adgang til fodboldbanen. Overtrædelse vil medføre en afgift på 10.000 kr.
Det er forbudt at besidde eller benytte pyroteknik på stadion eller i umiddelbar nærhed af stadionarealet. Overtrædelse vil medføre en afgift på 5.000 kr.
Det er forbudt at kaste genstande på eller mod banen eller mod andre tilskuere. Overtrædelse vil medføre en afgift på 5.000 kr.
Det er forbudt at forsøge på eller at tage ophold på stadion for personer der er ramt af karantæne. Overtrædelse vil medføre en afgift på 5.000 kr.
Det er forbudt at besidde eller benytte maskering eller dække ansigtet helt eller delvist med henblik på at hindre identifikation på stadion eller i umiddelbar nærhed af stadionarealet. Overtrædelse vil medføre en afgift på 5.000 kr.
Det er forbudt at udvise truende adfærd, opfordre til eller udøve vold på stadion eller i umiddelbar nærhed af stadionarealet. Overtrædelse vil medføre en afgift på 5.000 kr. I særligt grove tilfælde eller hvis adfærden er rettet mod personale, kan afgiften forhøjes til 10.000 kr.
Klubberne i Superligaen er blevet enige om, at forulempelse eller medvirken til forulempelse af personale på eller uden for stadion – heriblandt, men ikke begrænset til politibetjente, kontrollører og bodpersonale – medfører minimum 2 års klubkarantæne. I alvorligere tilfælde kan en klubkarantæne meddeles for en 4-årig periode.
Forulempelse af personale kan foretages af enkeltpersoner eller grupper. Dette initiativ gælder også for personer i en gruppe, hvis gruppering har været medvirkende og/eller truende, uanset om det er (andre) enkeltpersoner der har forulempet personalet. En aktiv medvirken defineres dermed også som medfaciliterende til en forulempelse.
Forulempelsen er ikke afgrænset til stadion-matriklen for at kunne udløse klub-karantæne.
Betaling af ovennævnte afgifter udelukker ikke anvendelse af øvrige sanktioner og retsforfølgelse med krav om erstatning.
Kørestolsbrugere
Energi Viborg Arena har en platform med 15 kørestolspladser øverst i sektion K på Folkebladstribunen (Øst), hvor der er tilhørende elevator. For yderligere information om bestilling af billetter hertil mm., henviser vi til vores billetside, som findes ved at klikke her.
Parkeringsforhold
Der findes en del offentlige parkeringspladser i området omkring Energi Viborg Arena, hvilket er markeret på tegningen herunder. Der findes også handicapparkeringspladser i parkeringsområderne lige omkring stadion, som kan benyttes ved brug af handicapparkeringsskilt.
Fakta om Energi Viborg Arena | |
---|---|
Stadionkapacitet | 10.000 overdækkede pladser |
Banestørrelse | 105 x 68 m. |
Lysanlæg | 1200 lux. |
Lydanlæg | Ascon PA-anlæg |
Varme | Ja |
Vandingsanlæg | Ja |
Dræn | Ja |
DBU-godkendt | Ja |
UEFA-godkendt som internationalt stadion | Ja |