Stort beløb blev cyklet ind til talentudviklingen
I strålende solskin blev årets spinningevent i lørdags afholdt på Energi Viborg Arena.
I år var spinningeventet til fordel for talentudviklingen i klubben, og partnerne gav den i den grad gas på spinningcyklerne.
Rytterne var fra:
Hermann Salg & Events
KJ Engros
Bach Gruppen
Top-Line – Troels Møbler
MJ Malerfirma
Fredborg Byg
Og vi hoppede selvfølgelig også selv på cyklen og trådte i pedalerne for talentudviklingen.
Humøret var højt, og der var godt gang i cykelbenene hos vores stærke partnere.
Det samlede flotte resultat blev 960.464 kroner.
Efterfølgende blev eventet rundet godt af med en hyggelig aften i Skanlux Lounge.
Tak til alle, der bakkede op om årets spinning!
Vi spinner til fordel for talentudviklingen
Savner du Energi Viborg Arena lige så meget, som vi gør? Så kom forbi nu på lørdag, hvor vi på Energi Viborg Arena i fællesskab med vores partnere spinner penge ind til talentudviklingen i VFF.
Vores grønne hjerter bankede en ekstra gang i tirsdags, da Anton Gaaei fik debut på det danske A-landshold. Vores helt eget talent, der har taget vejen helt fra ungdomsrækkerne til debut for vores 3F Superligahold, inden han rejste til topklubben AFC Ajax Amsterdam.
Vi vil fortsætte med at skabe de bedste muligheder for fremtidens talenter sammen, og derfor er spinningeventet i år til fordel for talentudviklingen i klubben.
Så kom forbi og hep på vores stærke partnere, der alle spinner for talentudviklingen i VFF:
KJ Engros
Bach Gruppen
Fredborg Byg
MJ Malerfirma
Top-Line - Troels Møbler
Hermann Salg og Events
Der vil være gratis fadøl og pølser fra kl. 14.30 – 16.30 ved indgang 5 & 6 på Energi Viborg Arena, og rytterne træder i pedalerne fra kl. 15.00.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til nogle sjove timer.
I Liverpool tog de første spadestik til en fælles forretning
Nysgerrighed og fælles værdier blev indgangen til et helt nyt samarbejde for VFF-partnerne S. Vestergaard og N.C. Nielsen.
159 rækkehuse og et helt nyt partnerskab. Det havde Steffen Vestergaard, stifter og direktør i S. Vestergaard og Max Høegh Nielsen, direktør i N.C. Nielsen ikke lige regnet med, at en fodboldtur ville føre til.
De to direktører var i oktober 2022 begge med ombord på flyet til Liverpool sammen med en række VFF-partnere.
”Jeg havde aldrig mødt eller talt med Max før. Men jeg havde selvfølgelig været inde at lure på deltagerlisten og havde også fået at vide, at vi kunne være et godt match. Og ganske rigtigt falder vi i snak, og jeg kunne med det samme mærke, vi står for nogle af de samme ting,” siger Steffen Vestergaard, direktør og stifter S. Vestergaard.
Steffen Vestergaard er stifter og direktør i S. Vestergaard. Virksomheden er beliggende i Løgstrup og har de tre datterselskaber Vestergaard Huse, Vestergaard Konstruktion og Vestergaard Estate, der bygger parcelhuse, rækkehuse og udlejer rækkehuse. Max Høegh Nielsen er direktør i N.C. Nielsen. Virksomheden ligger i Balling nær Skive og er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner. |
Samtalerne handlede blandt andet om forretning. Og da deres veje igen krydsede til endnu et VFF-event hjemme i Danmark, besluttede de sig for, at det nu var tid til at mødes og formelt tale om, hvordan de to virksomheder kunne lave forretning sammen, og N.C. Nielsen måske kunne bidrage til at finansiere et nyt rækkehusprojekt.
”Steffen tog initiativet, og helt konkret drejede det sig om at bygge udlejningsboliger. Det startede jeg med at skyde helt til jorden, for det har vi absolut ingen forstand på. Men han var vedholdende, og så besluttede vi os for at mødes,” siger Max Høegh Nielsen, direktør i N.C. Nielsen.
Virksomheden havde nemlig tanker om at skabe endnu et forretningsben, og her passede et kommende samarbejde om rækkehusprojekter godt i planerne.
S. Vestergaard og N.C. Nielsens første fælles projekt 34 rækkehuse i Hadbjerg er snart klar til indflytning. Visualisering: Vestergaard Konstruktion.
Samarbejdsaftale på 10 minutter
Efter tre-fire møder gav de to virksomheder hånd på at kaste sig ud i to rækkehusprojekter sammen: Et med 34 boliger i Hadbjerg ved Hadsten og et med 125 boliger i Skive.
”Selve samarbejdsaftalen tog 10 minutter at lave. Og så var vi enige om det. Vi var bare på bølgelængde fra start. Og det endte med en løsning, hvor N.C. Nielsen ikke bare er inde at finansiere det, de er faktisk også medejere i projekterne,” siger Steffen Vestergaard.
Ejergruppen i N.C. Nielsen var nemlig blevet overbeviste om, at det kunne blive en god fælles forretning. Og så var begge parter ikke i tvivl om, at der var det helt rigtige værdimatch.
”Man kan bare mærke på Steffen og Vestergaard, at der skal være fremgang. Stilstand er det samme som tilbagegang. Den filosofi deler vi. Hvis vi ikke gør det bedre i morgen, end vi gjorde i går, så går vi i bund og grund en lille smule tilbage,” siger Max Høegh Nielsen.
Ordentlighed, gode relationer og tillid er også fællesnævnerne.
”Og så vil vi bare gerne levere et godt produkt begge to, og vi vil rigtig gerne stå på mål for det, vi laver. Og der var vi bare fuldstændig spot on, og det kunne jeg mærke fra første fløjt,” siger Steffen Vestergaard.
Byggeriet af rækkehusene i Skive går snart i gang. Visualisering: Vestergaard Konstruktion.
Nysgerrighed og kemi blandt nøglerne til en ny, stærk relation
Men de fælles projekter var aldrig kommet på tegnebrættet, hvis ikke det havde været for en bestemt tilgang, de begge havde pakket med i kufferten til Liverpool.
”For mig handler det rigtig meget om at være nysgerrig på de andre virksomheder. På hvad de laver, og hvad det hele går ud på. For selvom det kan lyde fuldstændig banalt, så er det jo, når man sidder og snakker med folk, at man tænker ’hvor ville det være sjovt at prøve at lave et projekt sammen med ham eller hende’,” siger Max Høegh Nielsen.
Det er Steffen Vestergaard enig i.
”Og mærk så først og fremmest efter, om der er kemi. Jeg laver ikke forretning med nogen, hvis der ikke er kemi fra start. Og hvis du kan mærke, der er kemi, så kan du gå videre og trykprøve, om der forretningsmæssigt er nogle idéer, tanker og værdier, der kan bygges videre på,” siger Steffen Vestergaard.
Noget at bygge videre på havde de to virksomheder i den grad med sig retur fra Liverpool.
Og her omkring 2,5 år senere er de første familier ganske snart klar til at flytte ind i de første rækkehuse i Hadbjerg. Byggeriet i Skive går snart i gang, og hvem ved: Måske de to partnere også i fremtiden vil tage nye spadestik sammen.
Nykredit viser med glæde Skanlux Lounge frem til sine forbindelser
Platinpartner Nykredit bruger sine adgange til den nye premium lounge Skanlux Lounge til at invitere forretningsforbindelser til en særlig fodboldoplevelse.
Eksklusivt, lækkert og tilpas intimt.
Sådan beskriver Peter Mousing, erhvervskundechef hos VFFs platinpartner Nykredit, den nye Skanlux Lounge, der er beliggende på førstesalen på Bach Gruppen Tribunen.
Nykredit har fire adgange til loungen til hver hjemmekamp. Tilstedeværelsen i loungen giver dem synlighed som virksomhed, og så er det også en god mulighed for at invitere kunder, samarbejdspartnere eller potentielle kunder på en god oplevelse.
”Det er en god måde at mødes med dem på i nogle hyggelige, lækre og også afslappende omgivelser. Og så er der jo mange, der deler en interesse for fodbolden. Vi har mange gode eksempler, hvor vi har fået noget godt ud af det, også forretningsmæssigt. Så vi viser med glæde loungen frem til vores kunder og relationer,” siger Peter Mousing, erhvervskundechef Nykredit Viborg.
”Det må godt være noget, man går og glæder sig til”
Skanlux Lounge er åben til hver hjemmekamp. Her bliver gæsterne budt velkommen med bobler to timer før kampstart og nyder herefter en lækker treretters menu skabt til anledningen med tilhørende vinmenu.
Peter Mousing fremhæver blandt andet, hvordan loungen er indrettet til at skabe nye forbindelser, og at de runde borde giver god mulighed for at lære nye relationer at kende.
For Nykredit er det vigtigt at bakke op om det, de kalder et af områdets stærkeste erhvervsnetværk. Det forsøger de blandt andet at gøre ved at planlægge deres relationers besøg et stykke frem i tiden og invitere dem i god tid til kampene.
”Det må godt være noget, man går og glæder sig til. Og det kan vi som partner jo også godt bidrage til. At de kommende gæster fortæller til deres netværk: ”Vi er inviteret i Skanlux Lounge af Nykredit og skal have en fed oplevelse”. På den måde kommer der jo også potentielle nye samarbejdspartnere for VFF ved, at vi i fællesskab giver dem en god oplevelse,” siger Peter Mousing.
Vil du også opleve Skanlux Lounge? Kontakt Mie Olesen på
Skanlux Lounge er åben
Eksklusivitet, netværk og en unik atmosfære.
Det er nogle af de nøgleord, der kendetegner vores nye premiumtilbud Skanlux Lounge.
Loungen blev indviet i forbindelse med årets første hjemmekamp, hvor de første gæster tog plads ved de runde borde. Borde, der lige som de mange øvrige detaljer, er nøje udvalgt med øje for at føre folk sammen og give de allerbedste betingelser for udvikling af nye forretningsrelationer.
”Med den nye premium lounge bygger vi et ekstra lag på vores hospitalitytilbud og øger vores samlede kapacitet. Det er afgørende for os at have forskellige tilbud til vores partnere, og vi har oplevet en stor efterspørgsel på denne type produkt,” siger Christian Storvik salgs- og partnerskabschef hos Viborg FF.
Vores toppartner Skanlux lægger navn til den nye lounge, og indehaver og direktør Jakob Nautrup lagde i sin velkomsttale vægt på, hvordan Skanlux Lounge med sit businessfokus kan bidrage til at forløse det store potentiale, der ligger i VFF-netværket.
En del af en strategisk forandring af Energi Viborg Arena
Allerede i det flotte indgangsparti får man en unik oplevelse, når man kan se nærmere på udvalgte VFF-artikler og få et kig ind i anretterkøkkenet.
Bevæger man sig dybere ind i loungen, kan man i midten se et blomstrende ”kløvertræ” brede sine grønne blade ud. Og med varmt egetræ som gennemgående element og den unikke lyssætning er der skabt et intimt rum, hvor gæsterne sammen kan nyde den særlige menu skabt til anledningen.
Opbygningen af loungen er et af flere tiltag, der er i støbeskeen på stadionområdet.
”Vi er i fuld gang med at forandre Energi Viborg Arena til et fodbold- og eventstadion. Det er en del af vores strategi, at vi også skal kunne tilbyde det bedste uden for grønsværen. Skanlux Lounge er et perfekt eksempel på dette,” siger Morten Jensen administrerende direktør Viborg FF.
Når Skanlux Lounge er på fuld kapacitet, vil den kunne rumme 208 gæster.
Oplev Skanlux Lounge til VFF - VB
Er du interesseret i at tilkøbe adgang til Skanlux Lounge? Så kontakt salgs- og partnerkoordinator Pernille Jensen på